Jeg talte engang med en psykolog, der fortalte, at nogle gange hænger et ægteskab bare i det yderste af neglene.
Jeg kan huske, at jeg tænkte, at “det bliver uden mig det der!”
Nu dukker det op som et tilbagevendende tema på mit kontor.
Den fællesnævner, jeg ser, er, at der hvor det er sværest at holde sit hjerte åbent for den anden, er der, hvor det er vigtigst.
Når den anden i en periode trækker sig, bliver kold og afvisende – så er det her, det er vigtigt at holde sit eget hjerte åbent. Lige der, hvor det mødes af kulde.
Av.
Lige der, hvor den ene siger “jeg har svært ved at finde kærligheden for tiden” – så er den naturlige respons for os, at vi selv trækker os. Lukker af. Køler ned. For at passe på hjertet.
“Dit hjerte er i fare, Andreasen!”
Luk ned!
Det er her, at redningen for kærligheden kan være at holde sit eget hjerte åbent. Helt åbent og sårbart.
Med stor risiko for smerte.
Av.
Kan du det?
Tør du det?
Like this:
Be the first to like this post.